|
Information
Missionærerne ?
Allan Off
Allan Off
Allan Off eller Allan O. Fjedtoft, som han egentlig hedder, er en rigtig københavner. Han er født og opvokset på Nørrebro, er FCK-fan og alt uden for "metropolen" er bondsk ik'! Alligevel valgte han at tage sin civilingeniøruddannelse i Jylland - mere præcist i Aalborg.
I Aalborg begyndte Allan at komme i Aalborg kristne menighedscenter AMC. AMC havde på det tidspunkt købt nye bygninger nede på havnen i den norjyske fjordby, og alt arbejde blev udført af kirkens egne frivillige hænder.
Sådan skete det, at Allan Off en sen aften i november 2003 mødte Martin Kristensen. Martin arbejde på det tidspunkt på Filipskolen, den kristne friskole i Aalborg. Hans kollega kom i AMC, og han havde lovet at hjælpe Martin med nogle farvekopier, hvilket kunne gøres på kontoret.
Mens papirende blev udskrevet fik Allan en lille sludder med Martin og kollegaen. Martin fortalte ivrigt om ideerne omkring Blåhval-Bassinet, og det endte med at Allan mere eller mindre blev solgt til ideen.
Allan er i dag færdig med sin uddannelse og er flyttet tilbage København, men han flyttede ikke fra ideen om Blåhval-Bassinet. Han fortalte Martin den sene aften i november, at han gerne ville være med til at lægge et arbejde i hjemmesiden, hvis ideen blev en realitet. Dette tilfældige møde i Aalborg nyder vi godt af i dag, hvor Allan Off er blevet Blåhval-Bassinet ansigt – et dejligt rundt ansigt – udadtil i kraft af det arbejde, han lægger for dagen som vores pressechef.
- tilbage -
|