VELKOMMEN TIL BLÅHVAL-BASSINET .:. ET ÅR PÅ NETTET .:. STADIG STORT .:. NYT DESIGN .:. STADIG SORT












Spiller du bibelkort?






Klub K BBN Reportage Event2005





En stærk Jesus-aften

En farverig collage af drama, taler, musik og lovsang... og landskamp

9. oktober 05

Lørdag aften. IMU's weekend-stævne Event 2005. Inge, Louise og Linea sidder og nyder pausen i mødet i 18+ lounge. Her kan alle over 18 år sætte sig ind ved caféborde eller i nogle sofaer. Nyde en kop kaffe og en snak med vennerne. 18+ lounge er IMU's nye tilbud til de lidt ældre deltagere på event.

”Det er en rigtig god ide” fortæller Louise. ”Her er hyggeligt – lidt mere atmosfære.” De har alle tre været her både fredag og lørdag, to dage som har været rigtig gode. ”Jeg havde et super seminar," forklarer Linea. "Det handlede om ikke at blive for indadrettet med sin mission.” Inge fortsætter: ”Jeg synes talen i aften talte stærkt til mig. Det med at man har for meget at se til, så man glemmer at have nærvær med Gud.”

Street art og lysshow
Tilbage efter pausen fortsætter mødet, hvor det slap i første afdeling. Lovsangsbandet går på scenen og Randers Hallen fyldes af lovsang fra de knap 1600 unge deltagere. Det er en spændende scene. Tre storskærme er stillet op til både tekst og billeder, og selve baggrunden på scenen er kreativt dekoreret med ”street art”. Det hele dækkes i farverigt men behersket lysshow.

Ca. 1100 er tilmeldt hele weekenden, men her til aften er en mindre forstærkning kommet til. Lovsangen falder i små og afvekslende afdelinger i mødet. Ind imellem er der små og tankevækkende dramastykker. Erik Nielsen, missionær i LM, holdt to korte taler – en før og en efter pausen. ”Når du hører om Jesus, så håber jeg det skaber en tørst efter hans nærvær.” Talen er kort men konkret.

Det hele er bedst
Lovsangsbandet går på igen. De er 5 i bandet og 6 forsangere. De sluttede første afdeling af mødet af dejlig dæmpet lovsang. Anden afdeling er med mere styrke – fede arrangementer på kendte lovsange. Bandet er godt spillet sammen, og overgangende kører flydende. Alt sammen er det med til at løfte lovsangen! Den sidste lovsangsdel og mødet slutter ”strålende stjerneklart. Du er min kilde til lys, og jeg må tro og elske dig.”

”Lovsangen er bare det bedste – Det hele er bedst,” nærmest råber Mads MC fra Skrødstrup Efterskole, og Marianne supplere ham: ”Det er så fedt at skråle igennem med så mange andre, der tror på det samme”

Nærhedsmesse eller landskamp
”I din nærhed” var temaet for Event 2005. Programmet kaldte lørdag aften for en stærk Jesus-aften. En aften der blev en farverig collage af drama, taler, dejlig musik og vidunderlig lovsang. En aften hvor ca. 1600 unge mødtes i Jesu nærhed.

Mødet er slut, men aftenen og stævnet fortsætter med nærhedsmesse i en nærliggende kirke... eller man kan se den båndede udgave af aftenens landkamp, Danmark – Grækenland, på storskærm.

Se billederne

Send linket til en ven




martin k



0 %

Antal stemmer:

1

0 1 2 3 4 5


- tilbage -

© 2005-2006 Blåhval-Bassinet