VELKOMMEN TIL BLÅHVAL-BASSINET .:. ET ÅR PÅ NETTET .:. STADIG STORT .:. NYT DESIGN .:. STADIG SORT












Spiller du bibelkort?






Klub K BBN Reportage Michael W. Smith 2005





Et brag af en lovsangskoncert

Flere gange lod Michael W. Smith publikum overtage sangen

11. oktober 05

Michael W. Smith stod der med store grønne bogstaver over indgangsdøren til hal B i Herning Messecenter. Men det var nærmest også det eneste synlige tegn på, at en stor begivenhed fandt sted. Kun høj musik og lyden af intens lovsang afslørede, at der inden døre befandt sig godt 5.300 mennesker, der var vidne til et brag af en lovsangskoncert.

Arme hævet i lovsang, funklende ild fra lightere, hoppende, klappende og trampende publikummer, der lod følelserne og glæden ved lovsang få frit løb, var synet man mødte i hallen.

Forventningsfuldt publikum
Allerede inden Michael W. Smith skulle på scenen var stemningen antændt og folk forventningsfulde. Der blev klappet, hujet og sunget i en halv time, indtil han klokken 19.32 til stor jubel trådte op på scenen og lagde ud med ”Open the eyes of my heart lord.”

Kendte lovsange som ”Lord I lift your name on high,” ”Draw me close to you” og ”Above all” fulgte senere i koncerten og gjorde ikke stemningen mindre intens. Flere gange lod Michael W. Smith publikum overtage sangen, mens han fortsatte på klaver eller guitar uden øvrige instrumenter.

Ofte var taget tæt på at lette i lovsang, klapsalver og taktfast trampen i siddepladsernes metalgulv. Ikke mange bevægede sig udenfor hallen under koncerten, hvor kioskerne var tæt på arbejdsløse og køen til toiletterne forsvindende lille.

Fri fra arbejde for lovsang
13-årige Lasse Østermark fra Herning havde taget plads på forreste række ved scenen.
”Jeg er vild med Michael W. Smiths musik. Det er utrolig godt, og så bliver det bare endnu bedre af, at han er kristen,” fortæller Lasse, der har alle den amerikanske stjernes 18 udgivelser hjemme på hylden.

Majbrit og Svend Erik Nielsen, fra Græsted på Nordsjælland havde kørt langt for at komme til koncert.
”Vi har taget fri fra arbejde for at komme hertil. Det måtte vi ikke gå glip af, for vi kan rigtig godt lide hans musik,” fortæller parret. De kender Michael W. Smiths musik fra deres kirke, hvor de ofte synger lovsang.

Klokken 21.30 er det hele slut. Musikken fader ud og Michael W. Smith forlader scenen efter en fantastisk koncert, der længe vil være indprentet i erindringen. Det er forhåbentligt ikke sidste gang vi har set ham i Herning Messecenter…

Se billederne

Send linket til en ven






0 %

Antal stemmer:

1

0 1 2 3 4 5


- tilbage -

© 2005-2006 Blåhval-Bassinet