|
Texter
BBN
Fugleinfluenza dræber dræbersnegle
Fugleinfluenza dræber dræbersnegle
Den dødsensfarlige H5N1-virus er blevet konstateret i to døde dræbersnegle fundet på Djursland
En opmærksom graver fandt i dag to døde dræbersnegle på kirkegården i Mørke på Djursland, og han ringede straks på fødevarestyrelsens fugleinfluenza-hotline.
Beredskabsstyrelsen var hurtigt på stedet og fik situationen under kontrol, hvorefter Politiet afspærrede området i en radius af tre kilometer omkring kirkegården.
Dræbersneglene blev herefter kørt på laboratorium i Århus, hvor Danmarks Fødevareforskning konstaterede dem døde af fugleinfluenzatypen H5N1.
Virus muligvis muteret
Det er det femte tilfælde af fugleinfluenza konstateret i Danmark, men det er det første tilfælde, hvor smitten ikke har ramt et fjerkræ. Der er derfor stor grund til at være bekymret, mener Dansk Folkepartis Peter Skaarup.
|  Dræbersneglen dræbt af ny naturlig fjende... Fugleinfluenza! - scanpix |
»Det er en tydelig indikation på at den farlige sygdom er muteret. Der er ingen grænser for, hvad man kan blive smittet af nu. Fugle, Snegle, Ahmed Akkari! « udtaler Peter Skaarup til Politiken.
Formanden for Statens Serums Institut Niels Ørsted Mogensen er anderledes rolig: »Der er ingen grund til panik. Jeg synes blot, vi skal konstatere at fugleinfluenzaen åbenbart har nogle naturlige positive effekter ved også at ramme dræbersnegle.«
Den chokerede graver er nu tilbudt krisehjælp på grund af sit fund.
Allan Off
|
|
- tilbage -
|